top of page
Søg

Forventningens glæde eller??

Opdateret: 4. jun. 2023

Hvad er forventninger egentlig for noget?

Forventninger kan samlingens med krav. Når vi oplever krav større end vores ressourcer, bliver vi stressede. Se fig. nederst


Forventninger kan være stressudløsere. Kan vi ikke honorerer de forventninger vi har til os selv, kan vi opleve et ubehag. Ubehaget fodrer selvkritiske tanker, som udløser en følelse af utilstrækkelighed som over tid kan ende i depression.


Så hvad er forventninger egentlig, og hvordan påvirkes vi af dem?

Jeg har via mit professionelle virker som terapeut, coach og kvag mine egne erfaringer, reflekteret over dette. Jeg vil gerne dele nogle tanker herom.


For mig er forventninger, det samme som at stille krav. At kræve noget af sig selv eller andre. I bund og grund er forventninger en illusion, som er noget vi kan pådutte andre, livet eller os selv. Forventninger er tanker, som vedrører os selv eller andre, og handler om noget vi gerne ville have.


Tanken om at få opfyldt nogle behov, gør os glade. Hvis ikke vi får det forventede, bliver vi skuffede, vrede mm. Vi bliver ganske enkelt glade eller tilfredse, når andre lever op til vores forventninger. Ligeså bliver vi glade, stolte eller tilfredsstillet, når vi lever op til egne forventninger.


Jeg kan huske som barn, at få skideballe, en reprimande eller irettesættelse, over ikke at have gjort som min skolelærer, forældre eller andre forventede af mig. Ofte var jeg ikke klar over, at der lå en forventning til mig. En forventning om at jeg eventuelt udførte en eller anden praktisk opgave i hjemmet som f.eks. at ryddet op eller tømme opvaskemaskinen.

Det handlede ikke om, at jeg ikke ville. Jeg var bare ikke klar over, at det skulle gøres på det tidspunkt mine forældre eller andre ønskede. Misforståelser og manglende forventningsafstemninger kan nemlig ofte udløse en konflikt på grund af dets ubehag.

glæde og forventninger, hvad er forventninger

Skjulte forventninger er udeladelser. Udeladelser består i det vi kke siger højt eller er bevidste om, og som vi ikke har en chance for at leve op til. Samtidig har man heller ikke mulighed for, at sige til eller fra og sætte vores grænser, som netop værner om vores ressourcer.


Vi bliver taget til gidsel af andres skjulte forventninger. Når vi ikke får chancen for at be- eller afkræfte forventningen med sunde tanker som f.eks.


- Har jeg tid? -Har jeg lyst? Hvad ville det give mig?


Vær opmærksom på at der også er de indre forventninger. Det er de krav vi sætter til os selv. Disse giver konflikt, hvis vi ikke lever op til dem, eller ikke er bevidste om dem.


For at undgå stress, er det vigtigt at have fingrene på pulsen. Det kan være med sine egne ressourcer, det at mærke efter og respektere sine egne ressourcer. Som professionel terapeut og life-coach er jeg specialist i at hjælpe andre med at finde deres ressourcer og integrere dem. På den måde opnår vi balance mellem krav og ressourcer, hvilket resulterer i livsglæde.



179 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page