Du får det dårligt, når du gør for meget af det du har lyst til!
Når vi som børn i vores opvækst, får lov til at slippe eller springe over de pligter og praktiske gøremål der nu engang måtte være. Oparbejder man ikke evnen, til at overvinde ting og komme i mål med noget der virker uoverskueligt, uønsket eller farligt. Dermed får man ikke de små eller store succesoplevelser som er vigtige i opvæksten. Man kan sige, at man ikke lærer at tage ansvar for sine værdier.
Succesoplevelser og evnen til at overvinde ting vi er bange for eller har modstand på, er nogle af de faktorer der motiverer os til at tage ansvar for vores velbefindende. Vi lærer simpelthen at efter slid, hårdt arbejde eller blot efter at have udført en aktivitet kommer der en belønning. Det kan være i form af den indre dialog der kommer med anerkendende ord, som f.eks. godt klaret og fedt jeg er i mål, nu vil jeg nyde med god samvittighed, og man ender ud i en eller anden form for følelsesmæssigt velbehag.
Vi kender det alle, det at få gjort noget eller overstået noget man ikke rigtig gider eller har lyst til, som f.eks. at tage ned og træne eller tage på job mandag morgen. Bagefter er det ret lækkert, der er en indre tilfredsstillelse. Man kan sige at lønnen kommer bagefter, livet belønner nemlig handling.
Inaktivitet Kan ofte være årsagen til følelsesmæssigt ubehag!
Inaktivitet er ikke kun møntet på det fysiske, det er lige såvel psykisk hvor man sidder fast eller stagnerer i negative tankemønster.
Når vi gør for meget af det vi har lyst til, kommer vi ikke ud i det der kaldes udviklingszonen. Som nævnt tidligere, er der sider af os selv som ikke udvikles. Men hvorfor kommer vi ikke ud i udviklingszonen?
Det er der rigtig mange årsager til, jeg vil nævne nogle stykker her. Den hyppigste og største årsag er curling, hvilket fratager barnet for at opnå selvstændighed igennem egne oplevelser og erfaringer.
I opvæksten er det forældrene der afholder barnet for at komme ud i udviklingszonen, hvilket kan være på grund af forældrenes egen frygt for at der skal ske barnet noget eller f.eks. mangel på tillid. Et andet eksempel kan være udfordringer med at rumme og håndtere barnets følelser som vrede, gråd eller andre reaktionsmønster.
Når det er tilfældet, løser forældreparten oftest ubevidst barnets problematikker eller udfordringer, for selv at opnå tryghed, fred eller ro. Barnet bliver fejlagtigt støttet i at gøre hvad det har lyst, og undgår det der er svært, farligt eller utrygt. Fremfor at blive støttet i selv, at løse udfordringerne og overvinde det de før troede var farligt eller umuligt. Det er det der skaber de succeser der er brug for i opvæksten og senere hen i det voksne liv.
Du vender det følelsesmæssige ubehag, ved at gøre det du ikke har lyst til når du har det dårligt. Som f.eks. løbe en tur, gå en tur, gøre rent, vaske op, rydde op, motionere, ringe til en ven eller være social. Fortsæt selv, for ja listen kan blive lang.
Tanken vil være din modstander, for den virker omvendt og vil fortælle dig, at du vil gøre de ting så snart du har fået det bedre, det kommer bare ikke til at ske. For intet sker før noget flytter sig, og det er dig der skal flytte dig hvis du vil have det anderledes. For hvis ikke du ændrer retning ender du nemlig, hvor du er på vej hen.
Hvis du har brug for hjælp til at finde din retning eller hvis du ikke selv kan komme fri af det følelsesmæssige ubehag, så er du velkommen til at kontakte mig på mobil 20654630 eller udfyld kontaktformularen på min hjemmeside og jeg kontakter dig indenfor 24 timer.
Læs mere om mine ydelser HER!
Kh. Matheuz Cosmos
/Turn About
