Projektion

En projektion er det der opstår når man spejler sig rundt i omgivelserne. Det man ser, indeholder man selv på godt og ondt, noget kan man lide og ville have mere af og noget frastøder man. Når du har en kraftig følelsesmæssig reaktion på dine spejlinger, kaldes det en skygge og du reagerer fordi du selv indeholder det, hvilket kaldes en projektion.

You spot it, you got it

Når noget vi ser, gør ondt rammes vi fordi det ikke er integreret i os, det vi rammes af, er altid os selv. En projektion kan man for eksempel kalde en mekanisme hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber eller karaktertræk som man selv har, og som man ikke selv ønsker at have eller vil stå ved.

 

Det sker ofte i forbindelse med ens skygge eller i forbindelse med den maske man har tillagt sig i forhold til omverdenen. Projektioner foregår også kollektivt, på den måde at et land eller nation tillægger de andre egenskaber som de selv besidder. Undersøgelser siger at som en forståelsesmæssig tommelfingerregel tilhører 90 procent at de dårlige egenskaber man tillægger andre ens egen ubevidste psyke.

Man kan også sige at Projektion er virkelighedsforvrængning, som et fænomen hvor man ubevidst forvrænger den ydre virkelighed, medmennesker og handlinger så det passer til de indre ideer, koncepter og forestillinger som man selv lever ud fra.

 

Et eksempel på projektion kan være når en person projicerer uacceptable følelser som for eksempel, vrede over på en anden ved at opføre sig over for den anden (modtageren) som om vedkommende var vred. Her vil afsenderen forsøge at få modtageren til at identificere sig med det projicerede. I den forbindelse kan afsenderen dels komme af med sin egen uacceptable følelse. Afsender forsøger derved at få kontrol over modtageren og de projicerede følelser.

"Hvad vi af den ene eller anden årsag afviser i os selv, spalter vi fra vores egen personlighed og placerer/ overfører (projicerer) i andre."

 

DU SER IKKE VERDEN SOM DEN ER, MEN SOM DU ER

Et andet eksempel kan være, at en person der er uhøflig går og beskylder andre for at være uhøflige, her kan det være tydeligt at denne person har et forvrænget forhold til hvad høflighed er og har sikkert aldrig fået lov til at tage stilling til sin egenskab og hvordan den påvirker andre.

 

Derimod har vedkommende tidligt i barndommen lært at man ALDRIG er uhøflig, og dermed er uhøflighed noget ondt, uønsket og ganske ukendt som man ikke kan forbinde med sig selv, som forsager en forskydning af skyld. Hermed opstår forsvarsmekanismen i frygten/angsten for at være forkert.